Handelsbetingelser
Disse betingelser gælder køb på ikonkobenhavn.com. Alle priser er inklusive moms. Den samlede pris og fragt vises, før du gennemfører købet.
Bestilling og levering
Betalingsmulighederne vises ved checkout. Ordren er bindende, når du modtager en ordrebekræftelse. Bordene fremstilles på bestilling, og den forventede leveringstid fremgår af produktsiden eller ordrebekræftelsen. Vi kontakter dig ved væsentlige forsinkelser.
Fortrydelse og retur
Som privatkunde har du 14 dages fortrydelsesret fra modtagelsen. Giv besked på hello@ikonkobenhavn.com inden fristen, og returnér varen senest 14 dage derefter.
Returtransport aftales med IKON København. Kunden betaler den dokumenterede, faktiske returfragt, dog højst 2.000 kr. IKON København betaler en eventuel merpris. Hvis du selv vælger transportør, skal det aftales med os på forhånd.
Varen skal returneres forsvarligt emballeret. Du hæfter kun for en værdiforringelse, der skyldes anden håndtering end nødvendig for at undersøge varen. Vi tilbagebetaler købsprisen og den billigste standardlevering senest 14 dage efter din besked, men kan afvente varen eller dokumentation for returneringen.
Fortrydelsesretten gælder også standardborde, der fremstilles efter bestilling. Den gælder ikke varer fremstillet efter dine særlige mål, farver eller andre personlige specifikationer, som ikke indgår i vores normale valgmuligheder. Dette oplyses tydeligt før købet.
Reklamation
Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Kontakt os hurtigst muligt med ordrenummer, beskrivelse og billeder. Ved en berettiget reklamation dækker vi rimelige returomkostninger.
Klage
Kontakt os først på hello@ikonkobenhavn.com. Kan vi ikke finde en løsning, kan du klage til Nævnenes Hus.
Standardfortrydelsesformular
Til IKON København ApS, hello@ikonkobenhavn.com: Jeg meddeler hermed, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende vedrørende følgende vare: [vare]. Bestilt/modtaget: [dato]. Navn og adresse: [oplysninger]. Dato: [dato].
Virksomhedsoplysninger
IKON København ApS · CVR 21254746
Broholms Alle 9D, 2920 Charlottenlund, Danmark
hello@ikonkobenhavn.com